Jeg startede i 1986 med at køre roadracing på en Ducati 900 NCR. Jeg kørte både DM og Nordisk Mesterskab i Battle Off The Twins klassen som dengang var kæmpe stor. Det blev til flere podieplaceringer. Det sluttede i 1989 med et åbent benbrud efter et voldsomt styrt på Ring Knutstorp. Jeg startede så småt op igen i år 2002 og stoppede i 2008 da min søn Mike startede hans karriere. Siden da har jeg fungeret som teamchef og mekaniker i vores fælles racingteam.