Hjem » NYHEDER »

German Moto Masters - Lausitzring

21
June
2022
blog

German Moto Masters - Lausitzring

Vi har i denne weekend været på Lausitzring i Tyskland og køre German Moto Masters.

Vi kæmpede stadig med at finde et godt set-up på R1’eren, og specielt Lausitzring er det super vigtigt at affjedringen fungerer da banen er meget ujævn hele vejen rundt.

Jeg kvallede dog ind som nr. 5 til løbene.
I første løb styrtede jeg desværre på 4. omgang med et forhjulsslip for enden af baglangsiden og måtte udgå af løbet. (Se video i kommentarfeltet)

Takket være min RZR airbagdragt, kunne jeg hurtigt rejse mig op igen uden skader. Og takket være mine gode mekanikere fik vi raceren klar til weekendens andet løb om søndagen.

I andet løb var jeg oppe som nr. 3 de første par omgange, men kunne desværre ikke holde den og endte på 5. pladsen med 0,2 sekund fra 4. pladsen.

Vi kæmpede med varmeproblemer på raceren hele weekenden, og specielt i søndagens løb som blev kørt i 38 graders varme.

Vi ser nu frem til næste afdeling i serien i næste måned på Slovakiaring, hvor vi håber på et bedre resultat.

Stor tak til vores sponsorer!